Efterlønsordning senior

Seniorjob
Hvis du betaler til efterløn og højest har 5 år til du når efterlønsalderen, kan du få et seniorjob.

Du har ret til ansættelse i et seniorjob i din bopælskommune, hvis du er over 55 år og opfylder visse krav. Det er en betingelse, at din dagpengeperiode er udløbet, og at du er berettiget til efterløn.

Du skal i ansættelsesperioden fortsat være medlem af en a-kasse og fortsat indbetale dit efterlønsbidrag.

Du må derudover højst have 5 år til, at du når efterlønsalderen.

Ordningen med midlertidig arbejdmarkedsydelse er ophørt den 3. juli 2016, og der er derfor ikke længere noget krav om at den først skal være opbrugt.
 

Du skal selv sende en ansøgning til kommunen, som senest skal være modtaget 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber.
Du kan tidligst sende ansøgningen til kommunen 3 måneder før udløbet af dagpengeperioden.

Vilkår

  • Syddjurs Kommune har pligt til at ansætte personer i målgruppen.
  • Beskæftigelse i seniorjob sker med fuld overenskomstmæssig arbejdstid til dig, som er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, får du deltidsansættelse.
  • Løn og arbejdsvilkår følger overenskomsten på ansættelsesområdet.  

 

Har du brug for yderligere information om seniorjob, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Syddjurs.

Du kan også se mere information på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside om seniorjob

 

Opdateret: 08/09/2017 - 08:46