Syddjurs får ros for markante forbedringer i indsatsen for at få ledige i arbejde

 
Uddrag fra artikel i Århus Stiftstidende d. 27.06.17 - se hele artiklen her:

Øv i Aarhus, Odder og Norddjurs - hurra i Syddjurs, Favrskov og Skanderborg

 

Dansk Arbejdsgiverforening udgiver hvert kvartal nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner.

Her er nogle af konklusionerne på undersøgelsen.

 

Syddjurs på fremmarch
 
71 procent af nye dagpengemodtagere i Syddjurs kommune kommer til samtale på jobcentret inden for den første måned, de er ledige. I samme periode sidste år skete det kun for 59 procent af de nyledige i kommunen.
 
- Det er glædeligt at følge den positive udvikling i forhold til kontakten med borgere, der netop er blevet ledige. Al erfaring viser, at en tidlig indsats er med til at begrænse ledigheden og få de nyledige tilbage i job. Og her har Syddjurs rykket sig væsentligt i forhold til sidste år ved samme tid, siger chefkonsulent Ann B. Poulsen.
 
Også i indsatsen overfor langtidsledige i kommunen tager udviklingen Syddjurs en positiv retning. Kommunen tegner sig for et fald på 32 procent i antallet af langtidsledige i forhold til sidste år ved samme tid.
 
Syddjurs placerer sig dermed væsentligt bedre end nabokommunen Aarhus, der sammenlignet med sidste år kan mønstre et fald på otte procent i antallet af langtidsledige.
 
- Faldet i antallet af langtidsledige i Syddjurs er gode nyheder. Ikke alene for kommunens økonomi, men bestemt også overfor den enkelte, der efter en meget lang periode igen er i kontakt til en arbejdsplads og bliver en del af det fællesskab, det indebærer, forklarer Ann B. Poulsen.
Opdateret: 30/06/2017 - 10:40